Til kommunikationsøvelsen
fik vi inspiration fra Calgary Cambridge modellen, da det er en god guide til
at skabe en mere struktureret samt behagelig samtale mellem patient og fagfolk. Vi startede
med, at have en indlede samtale mellem patient og sygeplejerske, hvorefter sygeplejersken
indhentede information via patientens følelser samt dataindsamling. Herefter formidlede
fysioterapeuten informationer omkring genoptræning og de gennemgik tilsammen en fælles plan med mål for protese. Til slut kom lægen, hvor patienten
blev udskrevet. Vi har fundet ud af, at man skal have en god indledning
og afslutning, for at skabe en struktureret samtale.
Vi fik kritik
for ikke at stille nok åbne spørgsmål, da vores patient ikke fik mulighed for
at uddybe sine svar omkring smerter og uklarhed omkring udskrivelsen. Vi kunne for
eksempel have anvendt VAS-skalaen for at måle patientens smerteintensitet og på
den måde kunne vi finde ud af, hvor patienten havde smerter, hvor slemme de var
samt hvordan smerterne føltes. Ud fra vores øvelse fik vi også kritik for
forflytning og at sygeplejersken og patienten ikke havde mulighed for at tale
sammen uden uro fra arbejdsopgaver. Hvis
samtalen foregik i øjenhøjde mellem sygeplejerske og patient, ville sygeplejersken
kunne møde patienten og samtalen ville derfor ikke forstyrres af praktiske
sygeplejehandlinger. Samtalen kunne for eksempel tage udgangspunkt i patienten
og hans bekymringer omkring sin nye livssituation. Vi fik til gengæld ros for
at sygeplejersken var god til at lytte og have forståelse for patienten. Samtidigt
var hun god til afstemme situationen, så patienten følte sig mere tryg. Fysioterapeuten var god til at involvere patienten, så patienten vidste hvad der skulle ske med hensyn til genoptræning. Til sidst
fik vi ros for det tværfaglige samarbejde som bestod af fysioterapeut, sygeplejerske og læge.
