Metode

Kvalitativ metode

Vi har i gruppen valgt at anvende den kvalitative metode i form af interviews og observationer. Metoden er især god, fordi den har fokus på den enkeltes oplevelse og forståelse af problematikken. Vi har valgt den kvalitative metode, fordi vi ønsker at gå i dybden med vores problemstilling samt finde frem til de grunde, der lægger bag AC’s utilfredshed omkring indlæggelses- og udskrivelsesforløbet på sygehuset.

Inden vores interview har vi i gruppen gjort os nogle overvejelser. Vi har forinden gjort det klart, hvor mange der skal deltage samt hvem der skal interviewe, og hvem der skal skrive interviewet ned på papir. Vi har desuden overvejet, hvilke temaer der skal være centrale. Vi har herved fået opbygget et semistruktureret interview ved at dele spørgsmål op i forskellige emner.   

Vi har i alt valgt at lave tre kvalitative interviews, et med vores kliniske vejleder, et med AC og et med en ergoterapeut. Vi har valgt at interviewe vores kliniske vejleder, som er sygeplejerske, for at få hendes syn på AC's sag samt hvordan hun generelt oplever udskrivelser på sygehuset. Vi har interviewet AC selv, for at få hans historie og oplevelse af udskrivelsen og forløbet derefter. Vi har interviewet en ergoterapeut via mail, for at få information omkring de interventioner, der laves i samarbejde med en patient som AC, samt få et billede af hvordan det tværfaglige samarbejde fungerer, og hvordan de indbyrdes kommunikerer med hinanden.

Vi har valgt at inddrage flere personer, for at få forskellige syn på vores problemstilling. På denne måde har vi fået klarlagt, hvordan både vejleder, AC og ergoterapeut oplever indlæggelses- og udskrivelsesforløbet med AC. Vi har hermed fået belyst vores problemstilling med tre forskellige vinkler, som vi kan bruge i vores analyse af de tre interviews (Malterud, M. 2009, s. 189–196). 


Kvantitativ metode

I vores opgave har vi også anvendt den kvantitative metode i form af en spørgeskemaundersøgelse. Vi har med denne metode forsøgt at undersøge, hvor mange der er utilfredse med deres indlæggelses- og udskrivelsesforløb på de danske hospitaler. Vi har fået 114 personer til at svare på spørgeskemaundersøgelsen over Facebook. Dette har vi gjort for at skabe et overblik over vores problemstilling. Med den kvantitative metode har vi haft fokus på mængden samt det at af- eller bekræfte problemstillingen med statistisk belæg. Med spørgeskemaundersøgelsen har vi forsøgt at lave en generalisering af problemet, for at finde frem til om der er tale om et generelt problem eller bare en uheldig oplevelse for AC (Den store danske. u. år). Herunder ses resultatet af vores spørgeskemaundersøgelse:

Har du oplevet, at du efter en indlæggelse på sygehus, er blevet udskrevet før du følte dig klar til det?

Følte du dig tilstrækkeligt oplyst, da du blev udskrevet?

Blev dine spørgsmål besvaret på en måde, så du ikke var i tvivl efter udskrivelse?

Oplevede du dårlig kommunikation med de sundhedsfaglige på indlæggelsessted?

Var det nemt at komme i kontakt med kontaktperson/sygehus efter udskrivelse?

Var du selv ansvarlig for at komme i gang med genoptræningsforløb/protese/medicin/få hjemmehjælp?

Analyse af spørgeskema undersøgelse

Ud fra vores spørgeskema, kan vi se, at der faktisk er overraskende mange, der bliver udskrevet, før de føler sig klar til det. Hele 29% svarer ja til, at de er sendt hjem før de ville. Det mener vi er en stor procentdel, ja næsten en tredjedel.

34% svarer nej til at have fået informationer nok, da de blev udskrevet. Dette bevidner også en form for kommunikationsbrist mellem patient og fagperson, når der ikke bliver udleveret nok information når patienten udskrives.

Undersøgelsen viser også, at 33% ikke har forstået den information de fik. Endnu et tegn på, at kommunikationen ikke er tilstrækkelig i mødet med patienten.

Næste spørgsmål bevidner i dén grad, at kommunikationen ikke er i højsædet blandt sundhedsfaglige.

39% svarer ja til at have oplevet dårlig kommunikation med fagpersonerne - en bekymrende høj andel af borgere. 25% svarer, at de syntes det var besværligt at komme i kontakt med sygehuset senere hen med spørgsmål efter udskrivelse.

47,47% svarer ja til at de selv var ansvarlige for at starte genoptræningsforløb/at få fat i protese. Spørgsmålet var med henblik på, om borgerne selv skulle til at stå for at komme i kontakt med sundhedsfaglige for at komme i gang med nogle af mulighederne. 

I AC's tilfælde var han jo selv ansvarlig for at komme i kontakt med de rigtige mennesker, for at få gang i processen om sin protese.

Man skal selvfølgelig ikke kun se på de resultater vi har fået ud fra vores lille spørgeskema. Det er vigtigt at se på, at vi har fået 117 besvarelser, men disse besvarelser udgør jo ikke alle andres mening. Spørgeskemaet er til en vis grad brugbart (brugbart til vores eksamensprojekt), men da det er så lille en procentdel af den danske befolkning der har svaret på den, vil den ikke være brugbar som en større undersøgelse.

For at sammenligne vores spørgeskema med en anden undersøgelse, har vi kigget på ”Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser” fra 2013, udarbejdet af ”Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af regionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse”.

Under spørgsmålet ”Patienten føler sig tryg ved at skulle hjem”, har hele 12% givet svaret negativ/meget negativ. 23% giver et negativt svar på, om de får tilstrækkelig med informationsmateriale (Figur 1, indlagte patienter).

Disse to svar går en smule hånd i hånd med de resultater vi har fået, da det også er en stor procentdel der ikke føler sig informeret tilstrækkeligt.

Dette område kunne også være et godt sted at tage fat, da det er vigtigt at patienten er informeret nok til at kunne fortsætte/genopbygge sin hverdag, og på den måde blive mere selvhjulpen i dagligdagen.