Tirdag 22/9
Vi har fået udleveret vores problemstilling, som vi har læst
og snakket om. Men for at få et større overblik over hvad der egentlig er i
problemstillingen, har vi sat det op i et mindmap, så det blev mere
overskueligt for os. Derudover stillede vi nogle spørgsmål til casen, for at få
en bedre forståelse af AC nye livssituation og snakke lidt mere om hvad der er
vigtigt i den her problemstilling.
Fredag 25/9
I dag har vi haft vejledningsmøde, hvor vi har snakket om
hvordan vi kommer ordentlig i gang med projektarbejdet og hvordan vi kan
starte. Vi har snakket om hvilket problem i casen, som vi mener vil være godt,
at tage udgangspunkt i. Derudover har vi lavet en samarbejdsaftale og skrevet
forventninger ned til vores vejleder, så hun ved hvad vi forventer af hende i
forhold til vores samarbejde. Vi har oprettet vores blog og snakket om hvordan
den skal se ud og er startet lidt på opsætningen af den.
Mandag 28/9
I dag har vi brugt tid på at lave en helt ny blog, fordi den
vi lavede i fredags ikke fungerede ordentligt, vi kunne ikke få lov at rette i
den alle sammen og derfor lavede vi en ny med en helt ny mail også. Derudover
har vi snakket om hvilket emner vi skal have ind på bloggen. Vi har snakket
lidt mere om nogle videoer vi godt kunne tænke os at lave og sætte ind på
bloggen omkring de sygdomme, som AC har. Vi har derforuden også sendt mail til vores vejleder omkring samarbejde og forventninger til vejledning. Vi har også prøvet at skrive vores mindmap ind i et nyt program på nettet, så det er muligt at sætte det ind på vores blog.
Der er brug for kaffe, når der skal arbejdes en mandag morgen |
Tirsdag 29/9
I dag har vi skrevet spørgsmål ned til vores kliniske vejleder om, hvad vi mener vi har brug for at vide udover det, der står i problemstillingen.
Vi har snakket om hvad vi skal snakke om til vejledningsmøde i morgen, så vi er forberedte. Derudover har vi kigget på billeder til bloggen og aftalt hvad vi skal lave til i morgen.
Torsdag 01/10
Vi har i dag startet på kommunikationsøvelse og har lavet et udkast til kommunikationsvideoen. Derudover har vi aftalt lektier til mandag, hvor vi har planlagt at lave små videoer til bloggen. De emner vi har valgt at snakke om i videoerne er DM 2, apopleksi, arteriosklerose og måske crusamputation. Vi skulle have haft vejledningsmøde i dag, men det er blevet flyttet til mandag morgen i stedet for.
Mandag 05/10
I dag har vi været til vejledning, her fik vi blandt andet
mulighed for at stille spørgsmål omkring kommunikationsøvelsen. Gruppen og
vores vejleder har aftalt en ny tid til at diskutere vores kommunikationsøvelse
på torsdag d. 08/10. Vi modtog i dag, en e-mail fra vores kliniske vejleder, som
har besvaret på vores spørgsmål omkring casen. Vi har fundet tre kliniske
retningslinjer inde på PRI med henblik på udskrivelsesforløbet. Vi undre os
over, om sygehuset har kendskab til de forskellige PRI dokumenter? Vi har
derfor tænkt lidt innovativt, da vi gerne vil lave en ny og forbedret samt mere
overskuelig udskrivelsesdokument til sygehuset. Vi har spurgt vores kliniske
vejleder om et interview, for at finde ud af, om hun ofte oplever uklare
udskrivelses mål? Herudover har vi spurgt om AC og om hans fysioterapeut kan stille
op til et interview.
Tirsdag 06/10
I dag har vi brugt tid på at optage videoer omkring de sygdomme, som AC fejler og klipper dem, så de er klar til bloggen. Vi havde det sjovt med at filme videoerne og det blev til lidt fjanten og det var noget sværere end vi lige havde regnet med.
Her er et sjovt eksempel på hvor det er gået galt:
Onsdag 07/10
Vi har i dag brugt flere timer på at øve og filme vores kommunikationsøvelse og derefter klippe den sammen, så den er klar til vejledningsmødet i morgen. Derudover har vi lavet spørgsmål til AC, fys og vores kliniske vejleder så vi er klar til samtale/interview. Til i morgen skal vi læse op på kommunikation specielt calgary cambridge.
Torsdag 08/10
Vi har i dag haft vejledning og kommunikationsøvelse. Hvor vi både fik ros og kritik til vores video, det vi skulle tænke mere over er hygiejne, forflytning og undgå at stille lukkede spørgsmål, samt lukke samtalen. Vi ros for de forskellige scener i videoen samt det tværfaglige arbejde og at vi var lyttende, forstående og anerkendte patienten. Til vejledningen gennemgik vi spørgsmål til de forskellige interviews med klinisk vejleder, patienten og ergoterapeut. Det var rigtig godt fordi hun hjalp os til at stille mere åbne spørgsmål. Vores vejleder var så sød at tage kakao med til os for at gøre det lidt mere hyggeligt. Til i morgen skal vi søge litteratur i forhold til patientudskrivelse.
Vi har i dag haft vejledning og kommunikationsøvelse. Hvor vi både fik ros og kritik til vores video, det vi skulle tænke mere over er hygiejne, forflytning og undgå at stille lukkede spørgsmål, samt lukke samtalen. Vi ros for de forskellige scener i videoen samt det tværfaglige arbejde og at vi var lyttende, forstående og anerkendte patienten. Til vejledningen gennemgik vi spørgsmål til de forskellige interviews med klinisk vejleder, patienten og ergoterapeut. Det var rigtig godt fordi hun hjalp os til at stille mere åbne spørgsmål. Vores vejleder var så sød at tage kakao med til os for at gøre det lidt mere hyggeligt. Til i morgen skal vi søge litteratur i forhold til patientudskrivelse.
Fredag 09/10
I dag har vi sat spørgsmålene til vores interviews i rækkefølge, så de er helt klar til interview med de forskellige personer og vi har fået aftalt møde med den kliniske vejleder på mandag. Derudover er vi begyndt på innovationsslangen, som vi har tænkt os at sætte ind på vores blog. Vi har søgt på lovgivningen i forhold til at få benprotese og har været ved at søge materiale på biblioteket og artikler på nettet. I løbet af dagen holdte vi en god pause hvor vi spiste en rigtig god hjemmelavet jordbærtærte, lidt slik og et glas cola.
Lækker hjemmelavet jordbærtærte |
Mandag d. 12/10
I dag da gruppen mødte ind på skolen, fik vi desværre en
dårlig nyhed. Vores kliniske vejleder Tove var så uheldig at falde, og var
derfor ikke i stand til at møde på arbejdet. Vi var meget kede af, at vi var nødt til at aflyse vores interview, så vi kontaktede Tove via et telefonopkald og fik alligevel aftalt et møde hjemme hos hende. Tove serverede boller med
smør og marmelade samt te og kaffe, dette var vældig hyggeligt og gjorde interviewet mere behageligt. Vi fik svar på mange af spørgsmålene, hvilket hjalp os
med at få en bedre forståelse på problemstillingen set ud fra et
sundhedsfagligt perspektiv. Sidst på eftermiddagen fik vi kontakt med vores
patient AC. Vi har lavet en aftale om at mødes på onsdag d. 14/10 kl. 10.00 hjemme hos ham.
Til sidst lavede vi en arbejdsfordeling, hvor vi fik fordelt forskellige emner,
som vi skal forberede til på mandag d. 19/10.
Tirsdag d. 13/10
Vi har i dag lavet et spørgeskema, der drejer sig om udskrivelsesforløbet. Ud fra spørgeskemaet har vi gjort brug af den kvantitative metode, bestående af ja/nej spørgsmål. Derudover har vi skrevet om nogle forskellige teoretikere blandt andet Max Weber, Goffman og Foucault.
Onsdag d. 14/10
Vi har i dag været hjemme hos vores patient AC. Her fik vi blandt andet mulighed for at stille en masse spørgsmål omkring AC’s oplevelse af indlæggelsen, kommunikation mellem ham og fagfolk, udskrivelsesforløbet osv. Dette var rigtig godt, da vi fik indblik i problematikkerne omkring kommunikation og hele forløbet ved AC’s udskrivelse. Gruppen fik en bedre forståelse af problemstilling ud fra AC’s synspunkt.
Torsdag 15/10 og fredag 16/10
Vi har i disse dage hver især arbejdet hjemme og har skrevet på de forskellige teorier og interviews, som vi har delt ud imellem os, så vi er klar til at snakke om det mandag.
Mandag 19/10
I dag har vi læst hinandens teorier og interviews, rettet i det og fået sat det meste ind på bloggen. Derudover har vi snakket om vores vejledningsmøde i morgen og hvad vi gerne vil spørge vores vejleder om. Vi har udover dette også fundet statistik omkring udskrivelse og fundet innovative ideer på mikro-, meso- og makroniveau.
Tirsdag 20/10
Vi har i dag mødtes på skolen og har snakket mere om hvad vi mangler på vores blog. Vi har skrevet teori omkring Katie Eriksson og lidelse, skrevet en konklusion på vores interviews, som fortæller hvad vi har fundet ud af. Derudover har vi fået lavet diagrammer over svarene på vores spørgeskema, som er blevet sat ind på bloggen. Vi har brugt til at på, at kigge colourbox igennem for billeder, så bloggen ser lidt mere interessant og indbydende ud. I løbet af dagen har vi hygget med kage, der skal jo lidt sukker til at komme igennem dagen.
Lækker pistaciestang |
Vi havde aftalt vejledning, men det blev til en kort session, fordi der kom noget op, men heldigvis sad vi ikke fast og havde kun behov for at stille nogle få spørgsmål. Til sidst aftalte vi en ny vejledningsstid til tirsdag kl. 13 i næste uge.
Onsdag 21/10
I dag har vi arbejdet hjemme hver for sig, vi har delt nogle opgaver ud i blandt os. Vi har arbejdet på innovationsslangen, kommunikationsøvelsen og hvad vi har fundet frem til. Der er blevet mailet til afdelinger på sygehuset for at høre, om de bruger PRI og der er blevet skrevet en analyse, perspektivering og konklusion på statistikken over vores spørgeskema.
Torsdag 22/10
I dag mødtes vi på skolen igen og startede med at snakke om modulbeskrivelsen i forhold til læringsudbyttet, for at undersøge om vi har været igennem det hele. Derefter lavede vi en ny liste over hvad vi mangler at lave. Vi prøvede også at kontakte en fysioterapeut og ergoterapeut for, at høre om de vil svare på nogle spørgsmål, eftersom vi stadig ikke kan komme i kontakt med fysioterapeuten, som har haft med AC at gøre. Til sidst endte vi med at uddelegere de opgaver vi mangler og så aftalte vi, at vi kan sidde hjemme og lave det fredag.
Fredag 23/10
I dag har vi siddet hjemme og lavet de opgaver, som vi uddelegerede i går. Vi har skrevet videre på innovationsslangen og beskrevet vores innovationer, skrevet om den danske velfærdsmodel og kvalitetessikring, lavet analyse af vores spørgeskema og vores spørgsmål til sygeplejersker omkring PRI-dokumenter.
Mandag 26/10
I dag har vi brug tid på at lave korrekt kildehenvisning i vores tekst og udformningen af vores referenceliste. Derudover har vi skrevet på vores evaluering af projektet. Vi har været nede på skolens bibliotek for at spørge omkring kildehenvisning i forhold til hvis man bruger flere undersider på en internet side og det endte med, at vi endelig fandt ud af det med bibliotekarens hjælp. Vi har aftalt, at vi skal rette alt sit eget tekst igennem til i morgen og læse alt igennem på bloggen. Derudover skal der være helt styr på litteraturhenvisning inden vi mødes i morgen.
Tirsdag 27/10
Vi har i dag rettet vores blog igennem, sat billeder ind og gjort den pæn til aflevering. Derudover har vi skrevet tværprofessionelt samarbejde og sat de sidste kilder ind, som manglede. Vi havde vejledning, hvor vi snakkede om læringsudbyttet på modullet og hvordan den mundtlige eksamen foregår. Derunder også hvad vi gerne vil snakke om under oplægget til eksamen. Vi har også fået lavet et udkast til en pjece og til sidst fik vi afleveret vores blog på wiseflow.