Etik og lovgivning

Lovgivning:
Ifølge Sundhedsloven § 1, har Sundhedsvæsenet til formål at fremme befolkningens sundhed, samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014, kap. 1). Alle der arbejder inden for sundhedsvæsenet skal rette sig efter denne lov. Ifølge § 3, er regioner og kommuner lovmæssigt ansvarlige for at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, samt behandling af den enkelte patient. 
Når man kigger på kapitel 39 § 140, der omhandler genoptræning, står der at genoptræning tilbydes til personer, der efter udskrivelse fra sygehus, har et lægefagligt begrundet behov til at få dette. (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014, kap. 39) Vi sætter stort spørgsmålstegn omkring forløbet efter AC's udskrivelse, og vil derfor gerne belyse dette emne. Hvem har ansvaret for, at patienten ikke selv skal igennem et større og uoverskueligt forløb for at få en protese? Hvordan kan man sikre at patienten er blevet hørt, og har fået afklaret sine mål, inden denne bliver udskrevet?


Etik:
Verdenslægeforeningen har udarbejdet deres egen Helsinki deklaration, der er en række etiske principper for medicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson. Der er opstillet 32 etiske retningslinjer (Verdenslægeforeningen, 2001, afsnit A). 
Deklarationen har til formål at vejlede og redegøre for de rettigheder, som det menneske der deltager som forsøgsperson, har. Under punkt 5 står der, at når man bruger mennesker som forsøgspersoner, skal man tage hensyn til menneskets velbefindende, og dette skal veje tungere end videnskabens interesser. 
Dette betyder, at vi ikke må påtvinge en person til at komme med oplysninger, der kan svække eller krænke forsøgspersonen. Under punkt 10 står der "I medicinsk forskning er det lægens opgave at beskytte den menneskelige forsøgspersons liv, helbred, privatliv, værdighed". For os som fagpersoner der foretager et interview, betyder det, at vi har tavshedspligt, og at vi ikke må bryde denne, da vi har ansvaret for den interviewede persons privatliv og værdighed. 
Dette er at krænke forsøgspersonen, og må ikke forekomme. Punkt 20 lyder således: "Forsøgspersoner skal være frivillige og informerede deltagere i forskningsprojektet" (Verdenslægeforeningen, 2001, afsnit B). Når vi starter et interview, skal den person der bliver interviewet have et klart billede af, hvad formålet med interviewet er, og at han/hun altid kan sige nej til at deltage eller svare på nogle specifikke spørgsmål. 
Vi kan ej påtvinge personer til at være med til et interview. Dette kommer også til udtryk i punkt 22, hvor der står således: "Ved al forskning på menneskelige væsener skal enhver potentiel forsøgsperson informeres i tilstrækkelig grad om forsøgets formål, metoder, finansieringskilder, alle eventuelle interessekonflikter, forskerens institutionelle tilhørsforhold samt de forventede fordele, de mulige risici og det ubehag, som undersøgelsen kan medføre.
 Forsøgspersonen skal informeres om sin ret til at afstå fra at deltage i undersøgelsen eller til, uden repressalier, at trække sit samtykke til deltagelse tilbage til enhver tid. Efter at have sikret sig at forsøgspersonen har forstået informationen, skal lægen indhente forsøgspersonens frit afgivne, informerede samtykke, helst skriftligt" (Verdenslægeforeningen, 2001, afsnit B). Vi skal derfor sørge for at få et samtykke fra den interviewede person, som skal underskrive denne samtykke erklæring, hvorpå der står hvilke rettigheder han/hun har under interviewet. Når projektet er færdigt, skal de informationer vi har indhentet fra personen, destrueres.
Ydermere findes de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, der også fremlægger nogle grundlæggende etiske principper (Sygeplejeetisk Råd, 2014, s. 6). Disse retningslinjer tager udgangspunkt i Helsinki deklarationen og FN's menneskerettighedserklæring, og ligger en standard for god forskning. 


Sygeplejeforskningens grundlæggende principper lyder:

  • Princippet om autonomi (selvbestemmelse)
  • Princippet om at gøre det godt
  • Princippet om ikke at gøre skade 
  • Princippet om retfærdighed


Disse etiske principper skal vi også have i tankerne, når vi laver interviews med personer.