Interview

Interview med sygeplejersken

I vores interview med sygeplejersken, valgte vi at benytte den semistrukturerede interviewguide. Under interviewet stiller intervieweren spørgsmål til informanten/sygeplejersken, samtidig med at der tages notater af observatøren. Ud fra sygeplejerskens svar er der mulighed for at stille evt. afklarende tillægsspørgsmål.  Ved denne metode har intervieweren mulighed for at styre hele interviewet. (Århus Universitet, 2014). Vi vil med dette interview tage udgangspunkt i sygeplejerskens viden og erfaring omkring kommunikationen ved udskrivelse med henblik på at fremme forståelsen af vores problemstilling.

Nedenstående har vi et lille udklip af nogle af de mange spørgsmål, som vi benyttede os af under interviewet.

1) Hvordan oplever du udskrivelsen? Hvordan blev du orienteret?

2) Hvordan oplever du kommunikationen ved udskrivelser?

3) Hvad gør at udskrivelserne i dag sker så hurtigt – f.eks. økonomi? tid?

4) Hvis skyld er det, at der er uklarhed omkring opfølgningen af AC’s forløb?

5) Har du et eksempel på, hvor fejlen er opstået?

6) Hvordan forestiller du dig den gode udskrivelse?

7) Har du forslag til forbedringer fra sygehusets side – f.eks. til forbedring af kliniske retningslinjer mht. udskrivelse?

Det overordnede problem: 

Er kommunikationen mellem patient og sygehus, der resulterede i uklarhed omkring opfølgning efter amputationen. 

Problemer under og efter udskrivelse:

Et af problemerne var at patienten, set fra sygehus synspunkt var færdigbehandlet. Sygehuset havde afskrevet mulighed for protese på grund af manglende motivation, og de havde derfor ikke defineret mål for det. Dette var et stort problem for patienten, da han var mere end motiveret for genoptræning med protese. Det resulteret i at patienten følte sig enormt opgivet både under og efter indlæggelsen. Det var efter patienten et problem, at han ikke kunne være indlagt noget længere, da han var meget afhængig af andres hjælp. Et andet problem opstod efter udskrivelsen, da patienten ønskede at komme hjem til sit eget hus. Han blev placeret via Falck midt i køkkenet, men havde ikke evnen til at komme rundt i huset og måtte derfor søge hjælp fra naboer.

Udfordringer under og efter udskrivelse 

Vi har fundet ud, hvilke udfordringer plejepersonalet står med under og efter udskrivelse af patient. En af udfordringerne er, at plejepersonalet ikke har tid til at snakke med patienten og får dermed ikke sikret sig, at patienten er blevet informeret ordentligt. En anden udfordring er, at patienten står med uopklarede spørgsmål, da både læger og sygeplejersker virker til at have meget travlt.  Dette er et problem, da det giver utryghed ved patienten, samtidig er der risiko for misforståelse da patienten ikke får den ønskede behandling. En tredje udfordring er, at vi som plejepersonale ikke får fulgt de kliniske retningslinjer i forbindelse med udskrivelsesforløbet. Derudover er der ofte fejl i medicinen, da personalet har for travlt.  En fjerde udfordring er videregivelse af information fra sygehus til hjemmeplejen. I dag er det visitatorer og envejskommunikation. De snakker ikke med nogen verbalt, som før i tiden, hvor informationer blev givet videre fra sygeplejerske til sygeplejerske. Dette er et stort problem, da hjemmeplejen ofte mangler afklaring samt information i forbindelse med genoptræningsplanen efter udskrivelse.

I det tværfaglige samarbejde ses der også udfordring, da faggrupperne ikke er gode til at snakke sammen. De skal blive bedre til at dele oplysninger med hinanden og have mere klargjorte mål. 

Ifølge sygeplejersken vil den optimale udskrivelse være bedre kommunikation blandt sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og diætister osv., fælles patient journal, medicinkort samt genoptræningsplan, som kan ses af alle faggrupper. 

Interview med AC

I vores interview med AC, har vi valgt at inddele spørgsmålene efter tre temaer heriblandt indlæggelsen, udskrivelsen samt forløbet efter AC kom hjem. Det har vi valgt at gøre så det er mere overskueligt og for ikke, at komme tilbage til de samme spørgsmål/svar igennem interviewet. Vi har valgt at stille åbne spørgsmål, så vi måske kan komme ind på hans tanker og følelser. Vi har fået inspiration fra Karl Tomms spørgsmålstyper, deriblandt liniære-, cirkulære-, refleksive- og handlingsafklarende spørgsmål. Disse fire typer af spørgsmål er med til, at belyse problemstillingen set ud fra AC's synspunkt.

Vi har valgt at stille disse spørgsmål til AC:

Indlæggelse på sygehuset

1) Hvordan oplevede du dit ophold på sygehuset?

2) Du mødte mange (fag)personer på sygehuset:

         Hvordan har det været?

         Hvordan arbejdede de sammen?

         Hvordan hjalp de dig?

3) Oplevede du, at sygehuset havde for travlt til dig?  

         Fik du svar på alle dine spørgsmål?

         Fik du den hjælp du havde brug for?

Udskrivelsen

1) Følte du dig klar til at komme hjem?

2) Havde du nogle bekymringer og tanker ift. udskrivelsen?

3) Hvor oplevede du at det gik glat i udskrivelsen?

4) Hvis du kunne få lov havde du så valgt at være indlagt i længere tid?

5) Blev du tilbudt at komme på aflastningscenter? Hvis ja – hvorfor valgte du at sige nej tak?

Hjem

1) Hvordan føler du, det har været at komme hjem efter udskrivelsen?

2) Hvem hjælp dig med at anskaffe protesen?

          Hvordan var det?   

          Hvorfor tror du, at du skulle stå med det hele selv og ikke fik hjælp fra systemet?

3) Hvordan har det været at gå fra at have et normalt funktionsniveau til kun at have et ben og skulle starte forfra med at gå?

4) Hvordan var din oplevelse af at gå i gang med gangtræning? Hvordan kunne du forestille dig et godt forløb ville være?

5) Hvordan oplever du din nye livsverden?

6) Hvordan ser din fremtid ud?

Til interviewet havde vi to interviwer, en der tog styringen og en der lyttede med og stillede underspørgsmål, hvis der skulle komme noget op vi gerne ville vide mere om. Derudover havde vi to, som skrev det overordnede ned på papir, så vi kunne få det hele med.

Vi har brugt lang tid på spørgsmålene, så vi var sikre på at vi fik det hele med, men til selve interviewet gik det lidt galt. AC ville gerne fortælle lidt om hans forløb inden vi startede og det endte ud i, at han svarede på mange af de spørgsmål, som vi havde tænkt os at stille. Derfor kom der lidt rod i spørgsmålene og de kom ikke i den rækkefølge som vi havde tænkt os og i sidste ende blev vi lidt i tvivl om alle spørgsmålene var blevet stillet.

Igennem interviewet kom AC flere gange ind på hvor meget det betyder for ham, at der i fremtiden ser ud til at være en mere normal hverdag, hvor han selv kan komme ud og være med til arrangementer sammen med venner. Han har svært ved, at han ikke kan gengælde sine venner, som har hjulpet ham så meget i dette forløb. Han smiler mere, når han snakker om fremtiden og man kan mærke, at han bliver glad når han snakker om, at kunne komme op af kørestolen og gå med en rollator i stedet.

AC's ophold på sygehus:

AC har mange negative følelser omkring hans ophold på sygehuset. Der var meget kørsel frem og tilbage mellem Hjørring og Aalborg sygehus. Det at miste benet var det, som fyldte mest for AC under sit ophold. Af denne grund havde han også svært ved at sige noget positivt, for han kunne ikke se noget positivt efter han har fået en crus-amputation, hvilket også er en kæmpe omvæltning, som ændrer hverdagen markant. Alt blev besværligt og han havde brug for hjælp til alt lige efter det var sket.

Ifølge ham selv blev han udskrevet for tidligt, det kom lidt som et chok for ham, og han følte sig ikke klar til det. Huset var heller ikke klar til, at han kom hjem. Da han kom hjem, blev han placeret i køkkenet uden nogen form for hjælp og kunne ikke komme igennem dørene. En ven måtte komme og tage dørene af for ham. Der gik flere måneder før der kom en rampe og en elkørestol, fordi han havde svært ved at bruge en almindelig grundet svækkelse i venstre side.

Nogle uger efter udskrivelse modtager AC et brev fra sygehuset, hvori der bl.a. står, at han ikke har virket motiveret for genoptræning med protese og at sygehuset ikke har planlagt dette. AC er meget uenig og kontakter selv sygehuset. På sygehuset blev AC aldrig spurgt, om han ville have protese og er derfor meget uforstående over for udtalelsen i brevet han modtog. Men efter han selv har taget kontakt og kæmpet for sin sag, gør sygehuset i dag et stort arbejde og det går godt for AC. Han har stadig problemer med venstre side, men er mere tilfreds med systemet nu. AC har en protese på sygehuset, som lige nu tilpasses til ham.

AC's udskrivelse:

AC oplevede travlhed på sygehuset, især morgen og middag, hvor han lå meget i sengen, selvom han ikke havde lyst. Han mener ikke selv, at han fik nok informationer og at der var for lidt kontakt med lægen og kunne derfor ikke komme til at stille alle de spørgsmål, som han havde. Han ville ønske, at man på sygehuset havde været mere målrettet fra starten af. Han følte på daværende tidspunkt ikke, at de havde tænkt sig at gøre noget ved hans situation. Hans opringninger hjalp dog på dette. Han er overbevist om, at der ikke var sket noget, hvis han ikke selv havde taget kontakt til sygehuset. Lægen der skrev under på udskrivelse papirerne havde aldrig mødt AC. Ingen kunne give svar på, hvad der gik galt ved udskrivelsen og det hele endte blindt, ingen ville stå ved udtalelsen omkring motivation for protese. Men AC er ikke interesseret i synderen længere, da det nu går godt og at han føler, at han får den hjælp han har behov for nu. 

Hvad kom vi frem til ud fra de to interviews?
Ud fra vores interview med sygeplejersken og AC, har vi fundet ud af, at det er vigtigt at plejepersonale har tid til at besvare patientens spørgsmål samt lytte til patientens tanker og bekymringer. Derudover skal der være en god relation for at kunne opnå god kommunikation. Det er vigtigt at sygehuset og kommunen har fælles mål for genoptræningsplan, for at gøre det mere overskueligt for kommunen, hjemmeplejen og patienten. Derudover skal det tværfaglige samarbejde være bedre til, at dele informationer med hinanden for, at få et godt udskrivelsesforløb.

Artikel og interview

Vi har fundet en artikel, som hedder "Lower limb amputation 3: the role of the nurse", som vi mener passer godt til vores problemstilling omkring AC, også selvom det er en ældre artikel. Artiklen handler om hvad sygeplejersken har til opgave, både før operation og efter operationen. Artiklen er delt op i to dele, før og efter operationen.

Efter operationen står der, at den amputerede normalt begynder et træningsprogram dagen efter operationen og får informationer om, hvordan patienten opbygger styrke i stumpen, som er tilbage efter amputation. Tidlig mobilisering vil styrke patientens selvtillid omkring selvstændighed i fremtiden. (Donohue, S. J. 1997, s. 1189) Men AC fortæller selv, at han ikke fik særlig meget træning og lå meget i sengen, fordi der var helligdage og travlt på afdelingen og som der står i artiklen hjælper dette ikke på selvtilliden og tankerne omkring selvstændigheden i fremtiden. At blive crusamputeret er en stor omvæltning og det kræver træning for at kunne gøre de samme ting som før, eller bare komme i nærheden af det.

Artiklen siger også: "ideally, the discharge process should have commenced before surgery and the nurse should have already liaised with the physiotherapy, occupational therapy and social service departments. The occupational therapist may decide to perform a washing and dressing assessment as well as home visit to aid his/her assessment of the amputee's needs on discharge."( Donohue, S. J. 1997, s. 1191) Udskrivelsen skal altså være forberedt før operationen og der skal undersøges hvad patienten har brug for når, personen bliver udskrevet. PRI-dokumentet "Udskrivelse", som kan ses ude til højre, giver også udtryk for at planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. PRI-dokumentet "Udskrivningskonference planlægning og udførelse" understøtter også artiklen i forhold til planlægning og udskrivning. Der står bl.a. også at der under udskrivningskonferencen aftales modtagelse i hjemmet, videre genoptræning og hvem der står for de hjælpemidler, som skal bruges. Af en eller anden grund virker det til, at noget er gået galt under AC's udskrivelsesforløb på sygehuset eftersom intet er klar til, at han kommer hjem og at han ikke har fået den nødvendige træning/hjælp. Han kommer hjem og bliver sat i sit køkken i en kørestol og kan ikke komme rundt i sit eget hus.Dette tyder på, at der ikke er gjort en grundig indsats i at forberede AC til hjemkomst.

Artiklen fortæller også: "The nurse plays a central role in assessing the patient's physiological, psychological and social needs, both before amputation and postoperatively." (Donohue, S. J. 1997, s. 1191) Dette er til for, at hjælpe patienten i denne svære situation, men dette kan være svært at opfylde, hvis der eksempelvis er travlt på afdelingen, som AC giver udtryk for i interviewet og derved får patienten måske ikke, hvad der er brug for.