Innovationsproces

Mindmap af AC
Vi har lavet et mindmap over problemstillingen, så den er mere overskuelig og derfor nemmere for os, at finde ud af hvad vi skal arbejde med.

Innovationsslangen
Vi har valgt at anvende innovationsslangen ud fra Changepilot, da dette er et redskab, som kan hjælpe os med at strukturere vores arbejde, så vi ved at vi kommer igennem de forskellige processer.  Figuren herunder er vores tegning af innovationsslangen, som viser de fem forskellige faser. Vi vil komme på hvad de forskellige faser indebærer.

Forventningsafklaring

Den første fase er forventningsafklaring, hvor man skal tilrettelægge ambitionsniveauet, hvilke områder der skal arbejdes med og hvordan det bedst mulige udbytte kan opnås. Man skal finde et overordnet område, som man vil sætte fokus på. Til sidst skal man finde ud af hvor mange personer man vil inddrage og hvor mange ressourcer man vil anvende (Biegel, R. H. 2006).

I vores gruppe startede vi med at lave et mindmap over alt hvad der er om patienten, for at få et større overblik. Ud fra dette kom vi frem til det overdnede problem, at der er fejl i kommunikation ved udskrivelsen, som gør at patienten selv skal stå for praktiske opgaver i forhold til at få benprotese men også kontakt til plejepersonale, kommune osv. Dette skaber stor utryghed og frustration ved den enkelte borger. Alle i gruppen har været aktive og enige om det er kommunikationen, vi ser som det største problem. Vi vil ud fra kommunikation arbejde med patientoplevelsen i forbindelse med udskrivelsesforløbet, samt hvad vi kan gøre som sygeplejersker for at forbedre udskrivelsesprocessen.

Vi har alle en relevant teoretisk baggrundsviden med henblik på kommunikation, som gør det muligt at gå i dybden med vores problemstilling. Derudover er vi hver især engageret i projektarbejdet og vi alle inforstået med, at bruge den tid der er nødvendig for at udforme et godt stykke arbejde. Vi håber at opnå en forståelse af hvordan problemet er opstået. Vi har i tankerne at kontakte den kliniske vejleder og patienten med henblik på, at få en bedre forståelse for problemstillingen og hvorfor det hele er foregået som det er og hvor de mener det er et problem. Derudover har vi også tænkt på at snakke med en ergoterapeut, som har haft meget med AC at gøre. 

Research

Anden fase er research, hvor man kan inddrage andre personer for, at indsamle data og finde ud af hvordan man kan forbedre brugerens liv ved en innovation. I denne fase er der flere forskellige metoder til indsamling af data, dette kan eksempelvis være interviews. Denne fase er også den, som fylder mest i innovationsprocessen, da man her finder vigtig viden til hvordan man muligvis kan afhælpe problemet (Biegel, R. H. 2006).

Vi har i vores gruppe valgt at bruge interview for, at få et bedre indblik i hvordan patienten oplevede situationen for, at få en idé om hvad der kan forbedres ved udskrivelsesforløbet. Vi mener det er vigtigt, at have et indblik i patientens tanker for, at kunne lave en innovation derpå. Vi har også valgt at interviewe hjemmesygeplejersken, som har med patienten at gøre, så vi får to sider af samme sag. Derudover har vi efterfølgende lavet en spørgeskemaundersøgelse for, at finde ud af om andre har haft nogle af de samme problemer i forhold til udskrivelsesprocessen, som der opstod med patienten her. 

Analyse og kategorisering

I innovationsprocessens tredje fase ”analyse og kategorisering” skal alt empiri fra researchfasen analyseres og kategoriseres. Det gøres for at indfange og skabe overblik over mønstre, der afspejler de følelser og den motivation, der ligger til grund for brugernes valg og handlinger. På denne måde kan vi bruge vores indsamlet viden til at skabe en ny praksis, der især opfylder patientens behov, men som også ændrer pårørendes og sygeplejerskens vilkår (Biegel, R. H. 2006).

Efter researchfasen, hvor vi fik indsamlet både kvalitativ og kvantitativ materiale, har vi i gruppen analyseret vores empiri. Vi har i vores analyse gjort brug af diverse teoretikere til at belyse vores problemstilling. Dette har vi gjort ved at koble teori til vores patient AC. Ud fra vores analyse har vi konkluderet, at kommunikationen på sygehusene er mangelfuld, hvilket gør at patienter nemt bliver både utrygge og frustreret. Det er især et problem under udskrivelsen, hvor patienten har brug for både information og motivation til at klare sig selv fremover. Fagpersoner ser store udfordringer i den uklarhed, der følger udskrivelsesforløbet, der i AC’s tilfælde har gjort ham utryg ved at komme hjem. Der er uklare mål for indsatsen, og det skyldes især envejskommunikation.

Konceptudvikling og design

Den fjerde fase er "koncepudvikling og desing", som er en kreativ fase. Her skal man gerne komme frem til en række ideer og koncepter, som matcher patienten/brugerens behov. Her bruges viden fra "analyse og kategorisering" for, at komme frem til ideer. I denne fase kan man bruge forskellige metoder, til at komme frem til disse innovative ideer, det kan eksempelvis være diverse brainstorm metoder (Biegel, R. H. 2006).

I denne fase har vi valgt at lave en brainstorm over alle de innovative idéer, som vi kunne komme i tanke om. Vi har taget udgangspunkt i vores problemstilling omkring hurtigt udskrivelsesforløb og udefineret mål for patienten. Vores idéer kan ses herunder.

Innovativeidéer

Prototyping og test

Den sidste fase består i ”prototyping og test”. Dette er fasen, hvor der laves prototyper af udvalgte idéer. Prototyperne bliver testet, hvorved et højt kvalitetsniveau sikres, samt idéerne understøttes af brugernes behov. Ved at teste prototyperne bliver det muligt at teste flere idéer, samt forbedre og kassere dem (Biegel, R. H. 2006).  

Som prototyping har vi både udarbejdet en app og et nyt PRI-dokument. I begge tilfælde har vi lavet en tegning over, hvordan disse kunne se ud og fungere.  De kan ses under fanen ”innovation”.